Radioators logo
Radioti 92,9 MHz og 88,9 kabel
Fredag den 26. april 2024 





  
 
Bønnebløder 5000 XBY Flæsk
Bookmark and Share

F: Kender du det – aftensmaden er på trapperne.. en lækker sted, brun sovs, rødvin – men dine bønner er ikke blødt ud!

M: Jeg havde stillet dem i vand i rigtig god tid. Min mosters hund var på besøg, så det var meget flovt at indrømme at Kidney-bønnerne stadig var hårde.

T: Jeg er en huns og kan ikke lide hårde bønner.

F: Problemet behøver ikke at være der næste gang DU skal servere bønner.

T: Bønnebløder 5000 XBY Flæsk har reddet min skovtur – og så på en onsdag !

M: mig og gutterne var virkelig imponerede over bønnernes kvalitet da vi spiste tacos med fyld forleden.

F: Hørte du hvordan disse mennesker lovpriste Bønnebløder 5000 XBY Flæsk? Det kan DU også komme til!

M: Den er fantastisk!

F: Bønnebløder 5000 XBY Flæsk er konstrueret vha. det fantastiske nylon-koncept, der sikrer perfekt blødhed for ALLE dine bønner.

T: Før var bønnerne i bunden altid hårdere end de andre – Bønne Bløder har virkelig lavet om på det!

F: Skal dine bønner være rigtig bløde, så er der kun en vej.

M+T: HURRA for Bønnebløder 5000 XBY Flæsk!

F: Bestil din Bønnebløder 5000 XBY Flæsk til ikke 1000 kr. ikke 299,50 men kun 1269 kroner og 25 øre!

T: Nu er mine bønner altid bløde.

F: Bønnebløder 5000 XBY Flæsk fås kun gennem Radio Shop, og selvfølgelig i den kendte Radio Shop kvalitet!

M: Da jeg hørte om det troede jeg at det var løgn.

T: En bønne bløder i 90% termosok – wow!

F: Bønnebløder 5000 XBY Flæsk leveres med forstærket forkant af ægte skin-tonic og hestehuder.

M: FremRAgende!

F: Og husk lige prisen 3623 kroner og 75 øre!

T: Den er BILLIG!

F: Bestiller du Bønnebløder 5000 XBY Flæsk nu, får du også denne unikke bønne blander med, som sørger for en ensartet kvalitet af bønner – overalt!

M: Bønne-blanderen og Bønne-bløderen er som søster og bror……

F: Men du får den kun til denne unikke pris, hvis du bestiller FØR denne reklame er slut!

T: (normal stemme) ja, det var så alt hvad vi havde fra Radio Shop i denne omgang…

F: HA!, du troede lige – du kan nå det endnu! Ring til Radio Shop og bestil Bønnebløder 5000 XBY Flæsk – og ekstra tilbehøret bønneblander – alt sammen i den fantastiske Radio Shop kvalitet af 90% termosok, og til den nette sum af 7641 kroner og 87 øre!

M+T: HURRA for Bønnebløder 5000 XBY Flæsk, HURRA for Bønne Bløderen, HURRA for RadioShop.


Lagt online: 08/07-2005 14:18:23


Kommentarer:
Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer, brug evt. vores facebook side
 
  


© Radioator 1998-2024. Tekst billeder og lyd på denne side må ikke gengives uden tilladelse